Vilkår og betingelser for brug af melumi.com
Generelle regler
Som udgangspunkt er det vigtigste for os, at vores medlemmer får en god oplevelse med systemet. Når du tilmelder dig Melumi, accepterer du de vilkår og betingelser, som stilles. Hvis du ikke er enig med følgende, bør du straks ophøre med at bruge denne service.
Virksomheden
Melumi.com er ejet af Melumi A/S. Melumi A/S holder til i København. Mere information om virksomheden kan fås på http://www.cvr.dk. CVR-nummer: 20243244.
Medlemskab
Medlemskabet opnås ved at oprette profil på Melumi. Ved oprettelse skal medlemmer angive korrekte oplysninger og er selv ansvarlige for at holde oplysningerne opdaterede.
Det er kun tilladt at bruge egen email-adresse eller email-adresser for den virksomhed, medlemskabet oprettes for. Alle indtastede informationer skal være korrekte, og det er ikke tilladt at give misvisende informationer. Du skal sørge for at holde dine login-oplysninger fortrolige, så uvedkommende ikke har adgang til din Melumi-profil. Melumi forpligter sig til at holde dine informationer fortrolige i registreringsdatabasen. Al indtastet data er sikkert gemt hos Melumi og videregives ikke til tredjepart.
Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab hos Melumi. Dog refunderes allerede betalte abonnementsperioder ikke. Send en mail til kb@melumi.com, hvis du ønsker at opsige dit abonnement.
Vi forbeholder os retten til at suspendere et medlem, hvis vedkommende overtræder eller krænker vilkårene. Vi forbeholder os retten til efter eget skøn at opsige et medlemskab, hvis vi finder det nødvendigt.
Hvis du sletter en kalender og ønsker at nedgradere dit medlemskab, skal du kontakte os på mail.
Rettigheder
Alle rettigheder til systemet ejes af Melumi A/S, og medlemmer har udelukkende adgang til at benytte servicen. Melumi A/S kan til enhver tid lukke adgangen til systemet uden varsel.
Herudover afstår du fra, at (i) benytte Hjemmesiden på en sådan måde, som kan deaktivere, overbebyrde, beskadige eller svække Hjemmesiden eller forstyrre andres brug af Hjemmesiden, herunder andre brugeres mulighed for at tilgå Hjemmesidens indhold i realtid, (ii) at gøre brug af nogen søgerobot, "spider" eller anden automatisk anordning, proces eller metode til at besøge Hjemmesiden uanset besøgets formål, herunder "web scraping", "data mining", overvågning eller kopiering af nogen del af Hjemmesidens indhold, (iii) at gøre brug af nogen manuel proces til at overvåge eller kopiere nogen del af Hjemmesidens indhold mv. uden forudgående skriftlige samtykke med Melumi A/S, (iv) i øvrigt gøre brug af nogen anordning, software eller fremgangsmåde, som forstyrrer Hjemmesidens normale drift, eller (v) på anden måde forstyrre Hjemmesidens normale drift.
Online betalinger
Online betalinger foregår teknisk på domænet http://www.Melumi.com og varetages af QuickPay som betalingudbyder. Melumi A/S har indløsningsaftaler hos Nets og Teller. Melumi.com lever derfor op til de krav, der stilles af begge instanser. Læs mere om QuickPay på https://quickpay.net/dk/ Læs mere om Nets på https://www.nets.eu/dk/payments/vilkaar-og-priser/vilkaar-indloesningsaftale/
Når et medlem modtager betalinger via kreditkort, registreres disse hos Melumi. Melumi udbetaler alle booking-betalinger ugentligt. Udbetaling kan kun ske, hvis medlemmet har indtastet reg. og kontonummer under sin profil. Ved udbetalinger fratrækkes et gebyr på 3% pr. transaktion.
Priser og betaling
Melumi har flere abonnementsplaner, og alle priser der oplyses er eks. moms. Du kan oprette dine første bookinger i systemet, når du har betalt og dermed aktiveret dit abonnement. Dit abonnement forlænges automatisk månedligt, hvor abonnementsbetalingen vil blive trukket fra dit betalingskort. Du kan til enhver tid opsige dit abonnement med udløb fra dags dato. Du vil herefter ikke blive opkrævet yderligere betalinger.
Fortrydelsesret
Når du har betalt, er dit abonnement taget i brug - og forseglingen på dette abonnement er derfor brudt, hvorfor fortrydelsesretten bortfalder. I tilfælde af at du har købt et voucher til Melumi, har du 14 dages fortrydelsesret.
Ansvarsfraskrivelse
Systemet vedligeholdes løbende, og nye funktioner udvikles ligeledes over tid. Derfor tager Melumi forbehold for fejl i systemet og ændringer, der kan forårsage fejl, nedbrud og andre uhensigtsmæssigheder.
Melumi kan på ingen måder stille til ansvar for fejl i systemet, ændringer, tabt arbejdsfortjeneste eller omsætning hos medlemmer eller dets virksomheder.
Cookies
Der anvendes cookies på login-siden for medlemmer og på bookingsiden for kunder.
Hjemmeside
Foruden booking- og kassesystem tilbyder vi også vores medlemmer hjemmeside. Hjemmesiden sætter vi op, og vi sørger også for at tilpasse dine billeder og tekster - samt opsætte booking.
Hjemmesiden har som standard 4 undersider: Velkommen, Booking, Behandlinger og Om os. Forsiden (Velkommen) indeholder valgfrie tekster og billeder. F.eks. en velkomsttekst og nyheder. Behandlinger-siden viser automatisk de services/behandlinger, du har indtastet i Melumi. Dvs. denne sider er altid automatisk opdateret. Booking-siden er siden, hvor dine kunder kan booke tid. Om os-siden kan også indeholde valgfrie tekster og billeder.
Vi kan ændre farverne hvis det ønskes, menu-knappernes navne, samt linke til Instagram og Facebook. Men vi kan ikke ændre i sidens struktur. Kontakt os pr. mail eller telefon, hvis du har spørgsmål.
Når siden er sat op, kan du selv opdatere tekster på alle undersider. Billeder opdateres ved at sende dem til kb@melumi.com pr. mail med en tydelig forklaring på, hvor billederne skal indsættes. Bemærk, at det er dit eget ansvar, at du har rettigheder til at benytte de billeder, du beder os lægge på din hjemmeside. Kontakt det sted, du har fået dine billeder fra og spørg dem om brugsretten.
Melumi ejer ikke billedmateriale og tekster du har leveret. Billedmateriale købt eller leveret af Melumi forbliver under Melumis ejerskab og kan ikke udleveres ved opsigelse af hjemmeside.
Udover billeder og tekster leveret af dig, ejes rettighederne til hjemmesiden af Melumi A/S. Kunder har udelukkende adgang til at benytte og redigere hjemmesiden. Melumi A/S kan til enhver tid lukke adgangen til hjemmesiden uden varsel. Ved opsigelse kan hjemmesiden ikke overdrages til kunde eller anden udbyder.
Du ejer hjemmesidens domæne og beholder rettighederne hertil efter opsigelse.
Hvis du ikke ønsker hjemmesiden efter de første 12 måneder (som er bindingsperioden), kan du blot opsige den, og du vil ikke blive opkrævet mere.
Hjemmesider, der er bestilt efter d. 5/4-2018, kan opsiges uden varsel. Startbeløbet, som dækker opsætning, layout og design, refunderes ikke.
Kontakt
For yderligere information kontakt Melumi A/S på 505 707 77 eller på kb@melumi.com